Så hvem er din nye partner?

Jeg er bare mig. Thomas. Jeg bor i en lille landsby uden for Skanderborg, hvor jeg har udsigt ud over markerne og luft til at lave dét, jeg synes er sjovest og allermest interessant. Hos mig får du ærlig og fokuseret 1:1-rådgivning.

Jeg motiveres af at skabe resultater. Jeg har altid sat personlige mål for at lære mig selv bedre at kende. For 10 år siden deltog jeg fx i Marathon des Sables. Det er verdens hårdeste etapeløb gennem Sahara: 251 km på seks dage – med vandrationering, fuld oppakning og overnatning i telte af kaffesække!

I dag har jeg tre små børn på 2, 5 og 7 år. Jeg behøver nok ikke udpensle, hvad jeg bruger min fritid på pt., ud over at jeg fortsat lærer en del om mig selv ... Men nu er det også din forretning, jeg lærer at kende.

Det er dine resultater, der motiverer mig.

Du kan se mere om min baggrund og erhvervserfaring på LinkedIn